Om vores bæredytighed

Hos STAY Design gør vi alt hvad vi kan for at passe så godt på vores jordklode som overhovedet muligt, og vi arbejder hele tiden på at gøre det endnu bedre. Vores drøm er at gå forrest i kampen om at skabe et mindset, hvor den bæredygtige vej er den eneste rigtige vej. Som designvirksomhed ønsker vi at tage ansvar, ved at skabe produkter som er lavet af kvalitetsmaterialer, så produkterne du modtager, har en lang levetid og ikke ender som affald.

Når du modtager et produkt fra STAY Design, får du et stykke af naturen ind i dit hjem. Vi anvender råmaterialer fra naturen med et højt indhold af genbrugspartikler (eller materialer) fra blandt andet bygninger. Dette gør at hvert produkt har sine egne unikke detaljer og det er derfor ikke to produkter der er ens. Derudover imprægneres alle STAY’s betonelementer for at gøre produkterne ekstra holdbare og give dem en ekstra dimission af anvendelighed. Vi imprægnerer udelukkende med en vandbaseret formel, for at minimere omfanget af brug af kemikalier.

Vi giver natur- og genbrugsmaterialer nyt liv i elegante former og ukomplicerede silhuetter. Vores vision er at skabe unikke boligprodukter, som kan skabe glæde i dit hjem i mange år. Alle STAY’s produkter er skabt ud fra en tankegang med høje krav til kvaliteten og funktionalitet.

Vores produkter er designet ud fra den skandinaviske simpelhed og et mål om at opnå enkel elegance med former og farver, som fremhæver planter og blomster og får dit hjem til at stråle og emme af liv.

Hos STAY Design elsker vi nemlig planter, og vi elsker at gøre det muligt at nyde et stykke af naturens egen skønhed i dit hjem. Vi vil ikke tage opmærksomheden fra naturen – vi vil fremhæve den ved at komplimentere naturen på bedst mulig vis! Derfor er vores farver og former særligt udvalgt til at skabe skønhed og harmoni mellem produkt og plante.

Genbrug og undgå spild

Vi vil gerne minimere omfanget af spild og unødvendig brug af ressourcer, og derfor bliver vores produkter udelukkende emballeret i genbrugspap. Når de færdigproducerede varer fragtes til København, sørger vi får at transportbilen fyldes helt op, så der ikke skal bruges mere energi end allerhøjst nødvendigt.

Udsatte børnefamilier

Vi vil gerne give noget tilbage! Derfor samler vi ind til udsatte børnefamilier i små lokalsamfund i Ukraine, og udnytter returfragten til at levere vores indsamlede nødhjælp. Ved vores seneste projekt indsamlede vi brugte skoletasker til børn, vis forældre ikke havde mulighed for at give dem en.